KATRINE VOLSING
Call me maybe: 26 28 39 31

TV OG JEG
Et fremtidigt formidabelt makkerpar
På næste semester... skal jeg have TV, og det bliver optur, for jeg synes, det er mindst ligeså spændende som de andre medier.
Jeg er... scenevant og tænker meget i fortællinger - ligesom jeg husker bedst, når der er en historie på. Jeg er vant til at målrette mine ideer, og har skrevet manuskripter til teaterforestillinger - bl.a. en til 18 børn i alderen 9-15. Jeg har en fin fornemmelse for dramaturgi, og hvad der virker i historieopbygning. Også qua min erfaring fra retorikstudie samt skuespil.
Jeg elsker... skæve vinkler på skrift og også på lyd, så jeg ser frem til at finde dem på TV også. Det bliver mægtigt at lære et helt nyt lingo, hvor jeg kan få lov at kaste med spibs og spabs og den slags. Jeg hopper ofte ud i nye eventyr, så at begive mig ind i et nyt univers af TV og indtil videre ukendte kundskaber bliver blot herligt, og jeg ved, at jeg hurtigst vil få tilegnet mig TV-tankegangen.
Ideer til programmer har jeg også. Se bl.a. eksempel nedenfor.
VENNER PÅ FARTEN
Dette er... et bidrag til DR's Talenthold, som de valgte at lægge op på deres hjemmeside. Opgaven gik på at lave et oplæg til et program, som man gerne selv ville lave, hvis man kunne.
Beskrivelse af programmet
Har vi venner nok? Og nok i os selv?
I 'Venner på farten' vil jeg bryde dén private mur, som vi kan have tendens til at ha' i det offentlige, bl.a. i transportmidler. Jeg vil ta' taskens plads ved siden af et tilfældigt menneske og se, hvad det kan føre til på en tre-timers togtur.